Retningslinjer
Frivilligcenter Frederikshavn ønsker at skabe gode rammer for vores medlemsforeninger- og brugere af huset. Derfor har vi følgende fælles retningslinjer for udlån af vores lokaler, der skal få hverdagen i huset til at fungere bedst muligt.
Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte Frivilligcenter Frederikshavn på
Gå til Online booking
-
Afbooking af lokaler:
Det er vigtigt at afbooke lokaler, som man alligevel ikke har brug for. Hvis en forening ikke er mødt ind på deres lokalebooking, må en anden forening overtage lokalet efter 15 minutter.
-
Booking af lokaler:
Vi har seks lokaler til udlån i De Frivilliges Hus. Se lokalerne her.
Lokalet i stueetagen kan ikke bookes til ugentlige faste møder i aftentimerne. Det er forbeholdt større arrangementer. Booking af stueetagen skal derfor godkendes af personalet i huset. Forespørgsel om booking foretages online ved at vælge ”Frivillighedshuset stuen” i stedet for ”Frivillighedshuset” i rullemenuen venstre side.
I modtager en bekræftelse på mail, når bookingen er godkendt.
Hvis lokalet i stuen ikke er booket, når I kommer til huset, er i velkommen til at flytte jeres arrangement til stueetagen. -
Brug af hus:
Det er ikke tilladt at benytte lokalerne til privat brug. Al færdsel og ophold i huset er på eget ansvar og der er ingen forsikring, der dækker tilskadekomst eller tyveri.
-
Døre og låse:
Der er opsat en nøgleboks. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at hente en nøgle inden brug af lokale.
Det er naturligvis ikke tilladt at bruge huset med mindre lokale er booket og aftalt på forhånd.
Kode til nøgleboks og alarm udleveres ved indmeldelse i Frivilligcenter Frederikshavn. -
Elevator:
Der er adgang til alle husets etager med elevator. Elevatoren finder du på bagsiden af huset ved parkeringspladsen.
-
Foreningsfoldere:
Alle foreninger må gerne indlevere foldere eller andre informationsmaterialer til administrationen, så det kan blive stillet frem. I må også gerne selv ophænge opslag på opslagstavlerne i huset.
-
Hensyn til hinanden:
Da huset bliver brugt af mange mennesker, er det vigtigt, at alle gør en indsats for, at huset forbliver et rart sted at være. Det er derfor vigtigt, at alle bidrager til en god tone og et godt fællesskab. Det er ligeledes alles ansvar at rydde op efter sig selv, tørre borde og køkken af, samt efterlade lokalerne, som I modtog dem.
-
Internetadgang og AV-udstyr:
Der er lærred til projektor i stuelokalet og i den store mødesal på 1. sal. Der er adgang til lån af projektor og højtaler efter aftale. Det er desuden muligt at låne et flytbart lærred.
Der er gratis wifi i huset. -
Kopimaskine:
Efter aftale med administrationen kan man bestille kopier. Kopier koster 1,00 kr. per side i sort/hvid og 1,50 kr. per side i farve, og der afregnes per gang.
-
Køkken:
Kaffe og te medbringes af de enkelte foreninger. Der er køkken både i stuen og på 1. sal, og der er adgang for alle. Det forventes, at hver forening rydder op efter sig selv og vasker op – også hvis dette betyder, at man skal vaske op i hånden, hvis opvaskemaskinen kører.
Opvaskemaskinerne må gerne fyldes helt op, inden de sættes i gang, og er der rent service i opvaskemaskinen, skal den tømmes. -
Lokaleudlånsseddel:
Når I har brugt lokalerne, skal I udfylde en lokaleudlånsseddel. Lokaleudlånssedlen ligger i stuelokalet og i det store mødelokale på 1. sal. Sedlen lader I blot ligge efter udfyldelse.
-
Oprydning:
Det er alles ansvar at rydde op efter sig selv, tørre borde og køkken af, stille borde og stole på plads samt efterlade lokalerne, som vi modtog dem. Husk at fjerne skrald fra lokalet i forbindelse med oprydning.
Fra 1. januar 2023 bliver der affaldssortering i køkkenerne både i stuen og på 1. sal.
Madaffald skal smides skal smides i container på parkeringspladsen. -
Parkeringsplads:
Der er gratis parkering på husets tilhørende parkeringsplads.
-
Rygning:
Du må ikke ryge i Frivilligcenter Frederikshavn. Der er mulighed for at ryge udendørs på parkeringspladser, hvor der er opstillet askebægre. E-cigaretter er omfattet samme regulering som almindelige cigaretter.