Fra Skygge til Lys

Asbjørn har tidligere levet som hjemløs, men i dag har han en lejlighed og er bruger af Støttecenter Frederikshavn. Han har valgt en kunstnerisk tilgang til fotografierne og arbejder med symboler og stemninger.
Et stykke stof, der hænger på pigtråd, bliver for ham et billede på at bryde fri og søge mod lyset. Et andet motiv er fanget på en almindelig vej, hvor skyggen fra et skilt får det til at se ud, som om han står og protesterer. Hos en god ven har han fotograferet hjemmets særlige atmosfære – et sted med fokus på indre værdier og mangfoldighed. Og i billedet af en krakeleret væg ligger tanken om, at vi alle kan slå revner.
Asbjørns fotos rummer både personlige erfaringer og kunstneriske fortolkninger af livet, som han har mødt det.

Lena kommer i substitutionsbehandling på Søster Annas Vej to gange om ugen. Hun holder af at være kreativ – at tegne, fotografere og finde på nye udtryk. Med engangskameraet var det en udfordring ikke at kunne se resultatet undervejs, men hun gik til opgaven med idéer til motiver fra sin hverdag.
Hendes billeder giver et indblik i livet tæt på: hjemme hos datteren Rosa, hvor kreativiteten folder sig ud. Både gennem hendes hæklede bamse på bordet og de mange tegninger og malerier, der dækker væggen. Hjemme hos sig selv, hvor drikkeyoghurt samt ritalin og metadonpiller ligger klar – en påmindelse om den struktur og behandling, som hverdagen også er bundet op på.
Til sidst et foto af hunden Cleo, der er kommet til efter, at Lena mistede sin gamle hund gennem 21 år. På madrassen på gulvet sover de tæt sammen, med alting lige indenfor rækkevidde.
Lenas billeder balancerer mellem det praktiske og det personlige – mellem de faste rammer og de kreative spor, som hun deler med sin datter.

Jesper har fotograferet sin hverdag, som den ser ud netop nu. Han er for nylig stoppet med at drikke – efter at have drukket siden han var 13 år. Det var ikke svært at holde op, fortæller han, og det går godt. Alligevel overvejer han at smage en øl igen. “Man må kunne stoppe lige så nemt igen,” siger han med et glimt i øjet.
Hans billeder viser både fortid og nutid. På det første billede ses dåseøl (00 øl) stablet på bordet – et symbol på det, han nu har tillagt sig. Et liv uden alkohol. På det andet billede er Lillian, en af de faste gæster i Skrubben og på Lygten. Jesper har kendt hende i mange år. Hun er en del af det sociale fællesskab, der betyder meget for ham. Det tredje billede er taget hjemme hos kæresten Annika, som er i gang med at gøre rent – både spinderokken og barskabet får en tur.
Jesper bruger kameraet til at vise sine relationer og sit liv i forandring – med varme, humor og ærlighed.

Jon har dokumenteret steder og mennesker fra sit liv i Frederikshavn. Han vil gerne vise sin side af byen – de rum og fællesskaber, han kender og færdes i.
Det store foto viser en kvinde, han mødte en glad aften på værtshuset Lygten. Hun sidder og ruller en joint, de skal dele. Et andet billede er af Morten og Sanne, der sidder ved stationen og venter på toget hjem. Der er også et foto fra Lygten, hvor Jon er kommet gennem mange år – et sted han stadig opsøger, når der er penge på lommen. “Kom på Lygten, få en på lampen og gå ud som et lys”, siger Jon med et smil, om stedets gamle ry.
Sidste foto viser Kim og Ady i skuret bag Rema ved Frederikshavn Station, hvor Jon en gang imellem kigger ind for at tage en øl. Han understreger dog, at han helst undgår stedet, når ballademagere forsøger at ødelægge den gode stemning.

Mona er førtidspensionist og lever med gigt og fibromyalgi. Hendes billeder viser små øjeblikke fra hverdagen – både pauserne, fællesskabet og de uventede glæder.
På sofaen tager hun sig et hvil. Når kroppen gør ondt, er en halv times ro nødvendig.
En buket blomster fra hendes søn Sylvester blev en varm overraskelse – med beskeden: Fordi du er en ener.
I Bangsbo Aktivitetscenter går Mona til gymnastik. Hun fortæller, at det kan være svært at komme op fra måtten, men det giver også mange grin og glæde i fællesskabet.
Hjemme finder hun ro i sin mands stol, ofte med en kop kaffe og fjernsynet tændt – som her, hvor hun følger Royal Run.
Monas fotos fortæller om en hverdag præget af smerter og begrænsninger, men også om nærvær, humor og de små stunder, der giver styrke.

Theis har et særligt blik for blomster og naturens detaljer. På flere af sine billeder har han fanget blomster, som han holder meget af. Et af fotografierne viser en busk med katteurt, hvor hans egen skygge bliver en del af motivet.
Han har også taget et selvportræt under en aftentur i Plantagen. Her nød han stilheden og fraværet af mennesker – en ro, som betyder meget for ham.
Et andet vigtigt motiv er hans fars gravsted. Theis mistede sin far til kræft i 2020, da han var 17 år gammel. Han besøger ofte graven og tænder lys, når vejret tillader det.
Theis’ mormor, Inger, spiller en stor rolle i hans liv. Hun har altid været der for ham og familien – særligt efter farens død. Inger har altid elsket blomster, og det er fra hende, Theis har arvet sin glæde for dem. På et af billederne sidder hun med en buket i favnen, som et minde om deres fælles tradition med at plukke blomster sammen.

Kim kommer hver dag i skuret bag Rema ved Frederikshavn Station. Her mødes han med venner og bekendte, som danner et fast fællesskab omkring stedet. På billederne har Kim fanget forskellige sider af livet i og omkring skuret. Ét foto viser ham selv sammen med vennen ”morfar”, der tidligere boede i byen, men som stadig kigger forbi, når han er på besøg. Et andet billede viser Gert og Niels Erik, som ofte ses dernede – de deler en øl, snakker om stort og småt og nyder fællesskabet.
Jytte har Kim fanget med sit kamera fra en uventet vinkel, hvor hun står med sin telefon. Og det sidste foto er taget af Aurel-Ady, en hjemløs mand fra Rumænien, som også er en del af miljøet omkring skuret.
Kims billeder viser på den måde både venskaber, øjeblikke og de forskellige mennesker, der finder sammen i hverdagen.

Milles billeder inviterer os ind i et personligt og reflekterende univers. Hendes fotos kredser om følelsen af at være fanget – både fysisk og mentalt – men rummer også håb og leg.
I det første billede kigger vi ud gennem en mørk tunnel, der symboliserer, hvordan man kan befinde sig i et sort hul, men at der altid findes en vej ud. Et lys for enden af tunnelen, selv når det ser allermørkest ud.
Et af billederne er taget på Junglestien i Frederikshavn, hvor det næsten ser ud som om, Mille er fanget i et bur. Her bruger Mille naturens omgivelser til at illustrere, hvordan man kan føle sig fanget – i sine tanker og i hverdagen.
Midt i planchen ses et selvportræt, taget i begyndelsen af projektet. Det fungerer som en introduktion og skaber en direkte kontakt mellem Mille og beskueren.
Det sidste billede viser Mille på vej ned ad en rutsjebane – livet er en rutsjebane - det går op og ned. Men også en påmindelse om, at leg og frihed ikke har nogen alder. Det at være voksen behøver ikke betyde, at man holder op med at lege.

Jimmy fotograferer de steder, der former hans hverdag. På Vandløsvej i Sæby finder han roen i sine daglige gåture – aldrig under 10 km – et udtryk for frihed og bevægelse.
Fra vinduet i misbrugsbehandlingscentret på Hotel Jutlandia i Frederikshavn ser han ud over havnen. Her arbejder han som peer-medarbejder og deler erfaringer med andre.
Rutebilstationen i Sæby markerer begyndelsen på hver arbejdsdag. Herfra bevæger han sig videre – ud i virkeligheden.
Jimmy elsker at fotografere og gør det flittigt. Med billederne til udstillingen skildrer han de steder, der præger hans hverdag – både i fritiden og på arbejdet.

Stig kommer i Autisme på Toppen i Frederikshavn – et mødested for unge med autisme, hvor fællesskab og trygge rammer er i centrum.
Hans fotografier giver et indblik i nogle af de steder og relationer, der betyder noget i hans hverdag.
På det første billede ser vi Ditte, Stigs kæreste, inde i Stigs campingvogn. Billedet er taget under Hjallerup Marked, hvor Stig og Ditte hvert år arbejder som frivillige. Et andet billede viser den samme campingvogn udefra – optaget i mørket og oplyst af blitz, som fremhæver roen og enkeltheden i situationen.
Det tredje billede er et nærbillede af familiens hund, Gonzo, taget hjemme hos Stigs forældre. Det nysgerrige og intense blik fra Gonzo bringer en humoristisk og kærlig energi ind i serien.

Michelles fotos viser små øjeblikke fra hverdagen, hvor hendes kæledyr og naturen spiller hovedroller.
To af billederne viser hendes hund Berkley, der står og kigger ud fra altanen, og hendes kat Miss Tiger, der balancerer på rækværket. Michelle fortæller, at hun tog mange billeder af sine dyr, fordi de betyder alt for hende – de er hendes liv.
Hun har også arbejdet med naturmotiver. Inspireret af undervisningen i fotoprojektet har Michelle eksperimenteret med frøperspektiv og fotograferet blomster tæt nedefra, så de rejser sig mod solen.
Det sidste billede er et kig op i himlen, det ser nærmest ud som om, det er taget i sort/hvidt. Skyerne giver associationer til mørke tordenskyer, men billedet er faktisk taget på en solskinsdag.

Morten bor i boligområdet Rønneparken i Frederikshavn og er bruger af Skrubben – et værested, hvor man kan komme, som man er, og hvor det er tilladt at drikke. I denne fotoserie har han dokumenteret tre steder, der betyder noget i hans dagligdag.
Det første billede viser værtshuset Lygten i Frederikshavn. Et sted Morten jævnligt besøger, og som har en særlig plads i hans rutiner og sociale liv. Det andet billede er et selvportræt taget op ad et træ i området omkring Rønneparken. Billedet er taget med strakt arm og viser et øjeblik fra Mortens nære omgivelser.
Det tredje billede er taget hjemme på Mortens altan. Her har han plantet ærter, kartofler og radiser i altankasser. To små flag – et dansk og et norsk – står blandt planterne. Det norske flag har han fået af nogle venner fra Norge.
Sammen giver billederne et indblik i Mortens hverdagsliv og de steder, der udgør hans personlige landskab.

Morten har taget sine billeder i skuret bag Rema og ved bænken tæt på Frederikshavn Station. Her mødes han ofte med andre, og hans fotos viser de små sociale øjeblikke, der opstår i fællesskabet.
På væggene i skuret hænger plakater, billeder og et dartspil, og man kan ane skiltet med ordene: "Treat others as you would like to be treated." Det er et sted med sit eget udtryk og stemning, hvor samvær og nærvær er i centrum.
Blandt billederne har Morten også fanget en solnedgang over byen – et roligt øjeblik i kontrast til det liv, der ofte udspiller sig i skuret.

Diversitet og mangfoldighed var vores mål med udstillingen. Derfor tog fotograf Heidi Maxmiling også lidt rundt i kommunen og besøgte bl.a. forsorgshjemmet Concordia, Sæby Støttecenter samt  bænken foran Rema ved Frederikshavn Station.